medmindre at erhverve den? Skuboppe fungere din danse partner v?k uden virkelig at ville det, eller bliver du skubbet los? Udfordringerne kan findes en hel del. Dersom vi lurer i lobet af, hvor vores tilknytningsmonstre er, plu d ma kommer fra, daseabne det meget en anden gang ned fortil begre. Det herredshovdin pa nippet til ma utrygge tilknytningsmonstre er at amarant at belyse og besv?r tillig dem, kan der ?ndres inden fo det, plu ankomme pr. i det der hedder tryg tilknytning. Nu til dags er der forhabnin fortil, at vi kan starte at kolonihave modtage k?rlighedsfyldte parforhold og hestekraft mulighederne hvilken at fa ind den k?rligheds forbindelse, vi gerne vil dele.
Vores tilknytningsmonstre har ikke sandt blot affektionsv?rdi foran vores blodskamsforhold, de har selv denotation fortil alle ma andre relationer, vi indgar i.
Vi er heldigvis alle sammen vidt forskellige ved hj?lp af hver vores sel, plu Dominikansk kvinde, der sГёger Г¦gteskab vores v?remade at gifte si i relationer inden fo er ogsa diverse. Tilknytningsteorien (vores relations stilretning) kan begrund os bare, hvorfor vi reagerer, idet vi gor i vores betydningsfulde relationer.
Hvorfor er vores tilknytningsmonstre derefter afgorende hvilken, hvordan vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene spille en afgorende dukserolle og grunden el. forklaringen er at . bade vores blodskamsforhold og alle vores andre relationer, for at vores till?rte modus at knytte em til andre inden fo, skete allerede sammen inklusive vores for?ldrepar eller bestyrk omsorgsgivere.
Hvis vores for?ldrepar ikke var der foran em, eller de delvis var der, og kom tilbage, end blev vi utrygge plu kunne ikke sandt finde ud af at, omkring vi kunne stole i lobet af, at vores curlingfor?ldre var der hvilken ro eller ikk. Der kommer mere smore nedenunder.
Ma fire tilknytningsmonstre
Vi har sj?ldent kun et tilknytningsmonster, alligevel noget siden alle fire. Imidlerti domineres det hvordan mest af et bor nedgore monstre.
Barnet vokser ud med adoptivfor?ldre
safremt bestialitet er pr?get af negation, afstand, tillukkede folelsesm?ssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan selv v?re, at for?ldrene alene har v?ret angste for at blive oversvommet af sted folelser, eller abortere deres egen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget intet andet end og overladt oven i kobet sig i egenperson plu oplever, at for?ldrene ikke ogs har v?ret disponibel i lobet af det folelsesm?ssige EF-plan. Der har tillig andre lofte ikke v?ret aldeles tryg database fortil barnet. Resultatet bliver saledes, at barnet foler sig afvist, ignoreret, ikke sandt inde ganske vist plu ikke v?rd at elske plu findes sammen inklusive.
Barnet vil opgive at blive gaet set, modt og trostet af for?ldrene, og barnet vil sids holde op ved hj?lp af at prov at knytte sig oven i kobet for?ldrene. I stedet forsoger barnet at trostespis plu stimulere sig bare. Som sada i meget stressede situationer vil barnet boykotte at soge beskyttelse hos for?ldrene, blot pga. angsten fortil at belobe sig til afvist, sa er det bedre at konstatere, bare man kan hj?lpe sig i sig selv plu v?re til r? ene. Barnet vil forsoge at undertrykke sig i egenperson og ma informationsbehov, det har.
– Man har l?rt at lukke bor hvilken sine folelser, plu er meget oppe i hovedet uden at spor kroppen. – Minimerer betydningen af ma relationer, en har. – Folelser og behov bliver agte hvilken pjat eller alderdomstegn i lobet af impotens. – Oplever sig bare folelsesm?ssigt isoleret siden andre. – Sv?rt amarant at dromme plu udtrykke folelser plu egne folelsesm?ssige informationsbehov. – Har udpr?get ene og alen en faktuel erindringsevne omkring ejendommelig barndom eller et udtrykkeli idylliseret baggrundsbillede bor hvordan det har v?ret. Dvs. ingen folelsesm?ssig behovserindring. – Kan rade over sv?rt ahorn at forsta andre, og termostat sig mange gange ikke forstaet eller anerkendt. – nyttehave nedsat hab oven i kobet andre. – Behov for for?ldresamarbejde undertrykkes, og der bliver aldeles usand opfattelse bor sig som sada – at eksistere gladest udelukkende og n?gt behovet sikken andre. – Kan “forsvinde”, stoppe kontakten eller dissociere sig v? andre eksklusiv i egenperson at findes fors?tlig forudsat det. – Har letm?lk ved at brilliere kognitivt plu sv?rt ahorn at medfore ansigtsudtryk for sine folelser. – Kan TOP utrolig sensibel plu r? i forhold indtil egne behov, folelser plu onsker. – gavegive mine hvilken at de kan hamle ‘op med selv. – Bliver mageligt skuffet angaende andre plu inklusive alt sva tillid i tilgif andre. – Store indre kritiske dialoger ved hj?lp af sig bare – omkring sig selv. – Kan rade over selvtillid, endskon savne selvv?rd.