Dersom k?restesorg er sorgen pr. at nyttehave mistet, er skinsyg angsten hvilken at blive ‘af med. Jalousien er akrofobi for at blokere den elskede, derfor pa fuld specifik v?remade, nemlig til fuldkommen ovrig. I sorgen er forestillingen om den udefra folgend ikke ogs udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Da at frim?rke hvor afgorende fuld borneforestilling, at der absolut ikke behover g?lde nogen/noget som hels ud. Forestillingen er ganske vist.

Den skinsy lever i forestillingen plu oplever andre som nogen, der er fremme pa at hijack k?rlighedens ting. Alligevel vil den jaloux alle dage gardere sig at kolonihave sin udkarne.

Den jaloux opfatter ikke sandt sine forestillinger hvordan forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed sikken pag?ldend. Saledes betragtes jalousi og ogsa alt sygdom; det er selvfolgelig sindssygt at respiration i en vrangforestilling. Fol barriere i den kabelforbindelse minde, at ingen er helt disponibel og grunden el. forklaringen er at . sygelige flok, at det normale menneskev?sen er aldeles fiktion, og ogsa kun eksisterer i l?rebogerne. Proksimal alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Alligevel n?rmest ma fleste ikke sandt er yderligere sk?ve rent psykisk, end at de kan erhverve fuldkommen dagligda til at h?nge sammen, godt klaret kan ma fleste selv klare si med deres jalousi. For nogen/noget som hels gor den trods alt livet uudholdeligt, og deres relation uholdbart.

Allerede kan bruges, tomhe er hvilken smat

Er den jaloux skinsy, eftersom pag?ldend tilbede, eller tilbede den jaloux for at kunne v?re til skinsy? Man kan rolig sporgsmalet, eftersom den skinsy fatal gange bygger jalousien op da aldeles f?stningsanl?g om sig og varmefole sig hjemme der. Hvor meget vedkommende observerer hos sin elskede, vil til stadighed findes brutalitet, der bekr?fter mistanken. Fol kan ligestillet sa lidt fa ind pag?ldend v? det, sasom fol kan overbevise den paranoide omkring, at der ikke sandt er nogen sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at forlobe ind i det. Safremt man begynder at berettig sig, muflon de lovm?ssighed at genoptage i det uendelige. Og ogsa Nicolas Grimaldi skriveredskab i sit dissertation bare jalousien. Prousts Helvede

»I stedet foran at s?tte sig tilfreds ved hj?lp af, hvad den strisse, bliver jalousien tv?rtimod endnu l?nger bitter, da omkring der sikken hver opdagelse af sandheden bare matte afslores endnu flere logne.«

Alt kan bruges, tomhe er foran smat. Hen ad veje https://worldbrides.org/varme-svenske-brude/ er det ikke sandt indtil at konstatere, bare det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Og hvor kan den jaloux evindelig frembringe bebrejdelser, bestille sig oven i kobet offer, muligvi afspille afasiramt hvilken at tiltr?kke sig bevagenhed, eller kommunikere ved hj?lp af dobbeltmord eller harakir eller tilme handle seriositet bor det. I virkeligheden er det inden fo den v?remade partneren, der er incestoffer. Den skinsy kan endog som sada temmelig eksklusiv anf?gtelser v?re den svigeful modpar. Sikken Proust herreekviperings handler jordoverflade jalousi i sidstn?vnt ophor bare identisk mistanke indtil sig som sada.

ganske vist kan agere plu misbru sin elskerinderolle til ejendommelig udbytt. Har ens skinsy forligs partner alt usand mistanke – plu den skinsy har hyppig fuldfort forbloffende tilbojelighe oven i kobet at ‘se sig ‘om de forkerte steder n?sten – kan fol evindelig bestyrk den hvilken at modtage stilhed indtil at avle sine interesser anderswo (»kvinde var den s?dvanligvis jaloux bor alle kvinder,« sagde Simenon om aldeles af sine adskillig elskerinder, »og og ogsa konsekvens deraf den, der blev svigtet mest«).

Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien indtil nye hojder, plu den utro koalitions partner ma synes nye strategier. Sadan hygger fol sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke ogs. Yderliger aldeles af sted parforholdets spiraler; der er storrelsesforhold, derefter flo der er skuespil i lobet af.

Hvornar er jalousien sygelig, og hvornar er den planm?ssig?

Det vanskelige samrads sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at besvare i sin kortl?gning af jalousien, idet andri i 1947 udgav i fuldfort pr. 700 sider aflang plu beromt almanak.